Del dine symptomer på stress med dem omkring dig

Du skal selvfølgelig ikke dele dine symptomer på stress med andre mennesker direkte og fysisk, for selvom det ikke kan smitte direkte på samme måde som en virus, så kan det godt sprede sig.

Den slags kan det jo gøre ved, at ens psykiske tilstand, væremåde og videre smitter af på andre, fordi de bliver berørt af din indstilling til tingene.

Men det sker mest, hvis man ikke sætter ord på, hvordan man har det med ens symptomer på stress, så andre omkring går og tror, at der er noget galt med en; og er man ligefrem chef i et firma, så kan det eskalere til, at ens faren og fisen frem og tilbage samt hurtige tale spreder sig til de andre medarbejdere om, at de tror, de skal yde endnu mere, end de allerede gør.

Derfor er det simpelthen så vigtigt at sige til andre, hvordan man har det og oplever ens symptomer på stress, så man kan få råd og hjælp til at søge den rette behandling.

Det er da klart, at du måske ikke skal udbasunere det til alle mennesker, du møder, eller skrive det offentligt på nettet, for nogle mennesker kan måske misforstå det, specielt dem der ikke kender dig så godt.

Dog er stress stadig så tabubelagt, så det kan gøre en gevaldig forskel at sige det til i hvert fald de nærmeste, for måske møder man nogle, der har oplevet noget lignende, som så kan hjælpe dig, hvor du ikke selv har overskuddet til at se løsningerne.

Ikke alle former for stress viser sig på samme måde, så derfor kan det godt være meget forskelligt fra andres oplevelse af det, men ofte er der dog en del overlap, så kan man se nogle lighedspunkter mellem disse.

Desto hurtigere man begynder at være åben omkring det, desto hurtigere kan man også begynde at få det bedre.