Få dine trægulve til at stråle igen med professionel gulvafslibning til billige priser

Er dine trægulve slidte at se på og trænger de til en gulvafslibning, så kan du med fordel hyre en professionel gulvafsliber til at udføre opgaven med at få dine trægulve til at se flotte ud igen. Hos GKService har de mange års erfaring med afslibning af trægulve, og de udfører slibeopgaver overalt på Fyn og en stor del af Sjælland. Hos GKService er priserne billige og servicen høj, og du kan altid indhente et godt tilbud. Andre fordele ved at vælge GKService er hurtig opstart samt 3 års garanti på alt arbejde.

Hvornår er der brug for en gulvafslibning?

Hvis trægulvene i din bolig er slidt, har mange ridser eller mørke pletter, så er det tid til en gulvafslibning. Har du kæledyr som f.eks. kat eller hund, så bliver gulvene også nemt ridsede. Gulvafslibning kan udføres, når der er behov for det, og et flot trægulv får din bolig til at tage sig meget mere præsentabel ud. Gulvafslibning er nemt at udføre, og GKService er eksperter i at udføre opgaven til kundernes tilfredshed.

Forskellige typer af efterbehandling

Når gulvafslibningen er udført, så er det tid til efterbehandling for at undgå, at dine gulve bliver snavsede og grimme. Du kan vælge mellem forskellige typer af efterbehandling som f.eks. olie, lak, lud, sæbe eller maling. Der er fordele og ulemper ved de forskellige former for efterbehandling, men under alle omstændigheder er efterbehandlingen med til at sikre, at dine gulve holder sig pæne i længere tid. Oliebehandling giver dine gulve en slidstærk og hård overflade med en smuk, silkemat glans. Olie med hvidpigmentering forstærker trægulvets lyse look. Lakbehandling giver en utrolig slidstærk overflade, som er nem at rengøre og vedligeholde, og du kan vælge mellem lak i mat, halvblank eller blank. Ludbehandling giver gulvet et lyst, mat udseende og hæmmer træets naturlige gulning, men ludbehandling er ikke så slidstærkt og skal efterbehandles med olie eller sæbe. Sæbebehandling giver dine gulve det mest naturlige look, men kræver samtidig en del vedligeholdelse. Vælger du at få malet dine gulve, kan du få præcis den farve og slidstyrke, du ønsker dig. Har du brug for rådgivning i forbindelse med valg af efterbehandling, så står GKService klar til at give dig professionel vejledning, så dine gulve får netop det udseende, du ønsker dig.